KayserBetten GmbH & Co. KG

Set med et barns øjne, er en seng et helt specielt sted

Legekrog, sovested og borg

For børn er en seng ikke bare en seng. Børn tilbringer rigtig meget tid i den - og ikke kun, når de sover. Børn leger i deres seng, spiser, lytter til musik eller lydbøger, læser eller hopper sågar rundt i den. Sengen er også en "borg", et fristed, hvor barnet kan være selv, når det er ked eller surmuler. Eller også kan sengen bare bruges til at ligge og drømme i, og til hygge af envher art.

For både børn og voksne er sengen et intimt sted. Men for børn gælder det helt andre aspekter: For børn er sengens udsseende vigtigt, men på en anden måde end for voksne. Børn kan godt lide klare farver og indbydende design.

Straks efter udseendet er det den måde, sengen føles på, som er vigtigt for børnene. Børn begriber deres verden i bogstavelig forstand: Børn rører ved alt, og det intime fristed skal helst føles godt!

Om tryghed . . .

Børn har brug for at kunne føle sig trygge i sengen. Dette opnåes ikke kun ved hjælp af dejligt sengetøj og en masse plysdyr, men også ved at bruge behageligt materiale til selve sengen. Træ med en fløjlsblød finish er lige så vigtigt som en god, blød madras. Disse ting udstråler varme og tryghed.

Når søvnen ikke vil komme  . . .

Dette kan ske for ethvert barn. Men mange børn med særlige behov har massive søvnforstyrrelser, som kræver, at forældrene er ved dem store dele af natten.

Derudover kræver en række børn også om natten basal pleje - fx skal de lejres eller blive skiftet. Her er det vigtigt, at forældrene har et godt arbejdsmiljø, dvs. en seng med højdeindstillelig bund.

Betten sind 2017

Sikken masse ting en plejeseng skal kunne . . .

Så bliver det pludselig forståeligt, at en plejeseng til børn med særlige behov skal opfylde nogle helt andre krav end en "almindelig barneseng". Sengen er der ikke kun for barnet, men også for forældrene.